Velkomstguide til nytilflyttede danske i Norge
Mens jeg lette etter noe helt annet, fant jeg denne. En guide fra Udenrigsministeriet, Danmarks Ambassade, Oslo.
Den er sist redigert i 2006, men uansett var det litt morsomt å lese om "det offisielle Danmarks" syn på forskjellene mellom Norge og Danmark. Vi er nokså enige, Udenrigsministeriet og jeg.
Du kan lese hele artiklen og mer til her.
Men den begynner på denne måten:
Der er ikke grundlæggende forskelle mellem dansk og norsk kultur, herunder moral samt skik og brug. Alligevel kan det i starten være en udfordring at få øje på og forstå de forskelle, der trods alt findes i forretningskultur og livsførelse.
Grundholdninger
Generelt gør tidligere tiders puritanske strømninger og mindre liberale holdninger sig fortsat noget stærkere gældende og præger adfærdsmønstret og omgangsformerne i højere grad end i Danmark. Således har afholdsbevægelsen større indflydelse end i Danmark, især i Syd- og Vestnorge. Kontroversielle emner fremkalder ligeledes stærkere reaktioner og kraftigere debat, end vi er vant til i Danmark.
Generelt vil man som dansker opleve Norge som mere restriktivt end Danmark på en lang række punkter. Dette gælder ikke mindst i forhold til alkohol, rygning og overtrædelse af hastighedsgrænserne.
Ola og Kari Nordmann forekommer generelt lidt mere autoritetstro og lovlydige end danskerne, ikke mindst på ovennævnte områder, og for flertallets vedkommende mindre liberale i deres livsførelse end gennemsnitsdanskeren. Men på den anden side fremhæver nordmændene gerne dansk lune og afslappethed, som noget de værdsætter.
Humor og ironi
Norsk og dansk humor har mange fællestræk. Der er imidlertid én væsentlig forskel, man som dansker bør notere sig – ironi, og specielt den danske selvironi, forstås ikke af alle og får mange nordmænd til at føle sig usikre på, hvad budskabet er. Ironi kan i Norge nemt blive opfattet mere bogstaveligt og uvenligt, end den er ment.
Spiritus, vin og øl
Under forhandlinger og møder serveres normalt ikke alkoholholdige drikkevarer. Udskænkningen under forretningsfrokoster er ligeledes mere begrænset end i Danmark. Norske virksomheder vil som hovedregel ikke kunne fratrække udgifter til repræsentation i regnskabet, hvis den holdes ude efter normal arbejdstid eller der serveres øl eller andre alkoholholdige drikkevarer til maden. Forretningsfrokoster er i det hele taget mindre udbredt i Norge end i Danmark, men er meget populære, når nordmænd er på besøg i Danmark.
Det er ikke tilladt at nyde alkoholholdige drikkevarer på offentlige steder, medmindre der er tale om et udskænkningssted.
Bilkørsel med mere end 0,2 promille straffes med særdeles høje indtægtsbestemte bøder, inddragelse af kørekort og eventuelt fængsel.
Hastighedsoverskridelser
Der er et tæt net af automatiske fotobokse langs vejene, suppleret med hyppige mobile fartkontroller. Overskridelse af hastighedsgrænserne straffes med høje bøder. Ved 40 % overskridelse af tilladt hastighed inddrages førerbeviset, og endnu højere overtrædelser medfører fængsel.
Rygning
Hvor der ikke er udtrykkeligt rygeforbud hører det ikke til god tone at ryge uden først at bede om tilladelse. Rygelovgivningen forbyder rygning i offentlige bygninger og i møderum, på restauranter m.v.
To officielle sprog
Et særegent norsk sprogproblem er at Norge har to officielle sprog; bokmål og nynorsk. Mens bokmål oprindeligt var stort set identisk med dansk skriftsprog, er nynorsk en sprognorm opbygget, i det 19. århundrede, på et substrat af vestnorske dialekter. Bokmål har de sidste 3-4 generationer tilnærmet sig talesproget i Oslo-området, og retskrivningen er gradvist tillempet det talte sprog. Den sprogstrid der var fremherskende i flere generationer, er nu stort set bilagt, og de to sprog eksisterer i dag side om side.
Alle officielle formularer mv. skal foreligge på begge sprog, og mindst 25 % af offentlige dokumenter og rapporter skal udsendes på nynorsk. Der er ligeledes fastsat regler for, med hvilken procentdel nynorsk mindst skal være repræsenteret i radio og TV. Ca. 20 % af de norske børn i grundskolen undervises i dag på nynorsk grundlag.
Helligdage og ferier
Med undtagelse af Store Bededag, som ikke findes i Norge, er norske helligdage de samme som de danske. Desuden er 1. maj og grundlovsdagen 17. maj fridage. Lørdag er fridag i samme udstrækning som i Danmark.
Juli er en udpræget ferieperiode, og det samme gælder de nærmeste hverdage i tilknytning til påsken og skolernes årlige vinterferie (en uge i slutningen af februar/begyndelsen af marts).
Spisevaner
Spisevanerne er præget af et tidligt og stort morgenmåltid, frokost, en let og kortvarig frokost, lunsj, og middag omkring kl. 17.00. Selskabsmiddage er dog senere.
Drikkepenge
På restauranter er betjening inkluderet i prisen, men det er almindeligt, at man giver 5-10 % af regningsbeløbet i drikkepenge afhængigt af regningens størrelse og restaurantens kvalitet. Ved større beløb er det dog normalt at nedtrappe procentsatsen.
Selskabelighed i hjemmet
Det er mindre udbredt end i Danmark at invitere gæster til private hjem. Hvis en indbydelse til middag accepteres, er det almindeligt at sende blomster til værtinden i forvejen. Den herre, som får værtinden til bords under en middag med mindst otte deltagere, forventes at holde en – gerne åndfuld og vittig – takk for maten tale.
Receptioner o.l.
I Norge er det meget usædvanligt at holde en reception/modtagelse for ansatte, medmindre det er et af de helt store jubilæer eller en medarbejders afgang efter mange år (mindst 25). Der findes undtagelser f.eks. ved stærkt markerede personligheder i ledende stillinger, hvor man afholder et ”åbent hus-arrangement” el. lign. Disse personer er gerne lidt oppe i årene, og traditionen er ved at blive svagere.
Opholdstilladelse
Danske statsborgere behøver ikke søge om arbejds- og opholdstilladelse i Norge.
Danske statsborgere, som skal arbejde i Norge eller som har til hensigt at opholde sig i landet ud over tre måneder, skal inden syv dage efter indrejse tilmelde sig folkeregisteret i bopælskommunen. Internordisk flytteattest, der modtages ved afmelding på det danske folkeregister, skal medbringes.
Folkeregisteret
Alle må have et fødselsnummer i Norge. Dette er ”nøglen” til stort set alt. Det er normalt nødvendigt med personligt fremmøde på det lokale ligningskontor. Vær opmærksom på at tildelingen af fødselsnummer nemt kan tage 4-5 uger.
Bolig
Boligsituationen kan, især i de større byer, være vanskelig. Her gælder det også at man bør følge med i de større annonce-aviser, evt. selv indrykke en annonce, eller, i tilfælde hvor man ønsker at købe fast ejendom, kontakte en ejendomsmægler på stedet. I nogle tilfælde kan arbejdsgiveren være behjælpelig med at skaffe bolig.
Leje af fast ejendom
Der er stor tradition for at udleje boliger i Norge. Baggrunden er den, at mange familier ejer flere boliger, da det er skattemæssigt fordelagtigt at udleje boliger.
Lejeloven ligner på mange måder den danske lejelov, dog har lejerne ikke (som udgangspunkt) samme beskyttelse mod opsigelse fra udlejers side. Ofte kan en udlejer opsige lejer, hvis han selv eller et familiemedlem skal bruge boligen. Man bør derfor være opmærksom på dette punkt, og evt. få det præciseret i aftalen.
Køb af fast ejendom
Personer boende i udlandet skal søge om koncession ved køb af fast ejendom (hytte eller hus - ejendom på grunde som er udlejet for mere end 10 år). Koncessionsansøgningen afgøres af Landbruksdepartementet, Konsesjonskontoret, Postboks 8007 – Dep., N-0030 Oslo.
Personer registreret som bosatte i Norge behøver som hovedregel ikke en koncession, men har pligt til at tilmelde sig.
Koncessionsansøgningen kan også indsendes via kommunen i det pågældende område. Det er vanskeligt for udlændinge at få koncession til køb af landbrugsejendom.
Strøm
For at modtage strøm må man have en leverandør af strøm. Ofte vil man kunne overtage et eksisterende abonnement.
Strømprisen har i Norge historisk været meget lav i forhold til danske priser, men er i de seneste år blevet mere afstemt efter markedsprisen med den frie import/eksport af strøm. De fleste ejendomme er opvarmet med strøm, og derfor kan prisen have en stor betydning. Der kan ofte både aftales variable- eller fastprisaftaler.
Lønninger og arbejdstid
Norske lønninger er i de fleste erhverv lavere end de danske. Normal arbejdstid varierer - afhængig af erhverv. Men den skal ikke overstige ni timer i døgnet og 40 timer per uge. Lørdag er fridag i de fleste erhverv.
Feriens længde er fem uger per år. Dog er den seks uger for personer over 60 år.
For at få løn må man have en bankkonto i Norge, og oprettelsen af en bankkonto kræver i øvrigt et fødselsnummer.
Skat
Norge har et kildeskattesystem, men det er ikke helt identisk med det danske. Skat af indkomst er lavere end i Danmark. Det anbefales at indhente nærmere oplysninger vedrørende skat fra det lokale ligningskontor i Norge, eller på http://www.skatteetaten.no/
hvor man bl.a. kan hente skemaet til ansøgning om skattekort.
Arbejdsløshedsforsikring
Information om rettigheder til at modtage dagpenge iht. EØS-aftalen kan indhentes ved den lokale danske fagforening. Spørgsmål vedrørende EØS-aftalen eller den Nordiske Konvention om socialsikkerhed kan bl.a. rettes til Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K.
I Norge er kriterierne for at overføre rettigheder, at man har arbejdet fuldtids i mindst otte uger inden for en periode af 12 uger. Arbejdet skal være påbegyndt inden den 12. uge fra ankomsten til Norge. Hvis man ønsker at overføre anciennitet for arbejde og understøttelse, skal disse perioder bekræftes på skemaet E301.
Skole
Ti års obligatorisk skolegang danner grundlaget for al videregående uddannelse i Norge. Skolegangen påbegyndes i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år. Det anbefales at kontakte den kommune, man har tænkt sig at bosætte sig i.
De offentlige skoler i Norge drives af kommuner, amter og staten. Skolegang er gratis. Elever, der har fuldført den 9-årige grundskole i 1994 og -95 eller senere (reform-94), har lovmæssig ret til studieplads. Retten til uddannelse gælder for 3-årige videregående uddannelser som normalt fører frem til specialisering. Der er tilsammen 13 studieretninger, som giver forskellige studie- og erhvervskompetencer (almene, økonomiske og administrative fag, sundheds og socialfag, håndværk og industri m.fl.). Bestået 3-årig videregående skole med generel studiekompetence giver ikke grundlag for optagelse på universiteter og højskoler.

